Trapper & Mure


I mange haver og indkørsler kan der være forskellige terrænniveauer. Dette kan vi hjælpe dig med at udligne ved at lave en pæn trappe eller støttemur, for eksempel i form af en betontrappe. Trapper og mure kan også være relevante i forbindelse med brolægning og anlæg af fliseterrasse, ny indkørsel og ny græsplæne. Som anlægsgartner i Nordsjælland gennem mange år har vi anlagt mange trapper med fliser, diverse sten og beton i høj kvalitet, og vi rådgiver dig om den løsning, der er bedst i din situation. Et projekt indledes med gravearbejde, som vi udfører skånsomt og effektivt med moderne gravemaskiner. 


Støttemure

Støttemure har den fordel, at de både er praktiske og smukke at se på. Udover at udligne niveauforskelle og skabe mere plads bidrager en støttemur til at skabe et sammenhængende udtryk i din have. Samtidig fungerer en støttemur ofte som en smuk afslutning på din have og grund. Du har mange muligheder, når du skal vælge materialer til din nye støttemur. Beton og granit er de mest udbredte løsninger, men du kan også vælge fliser. Støttemure er konstrueret, så stenene holder hinanden på plads uden brug af lim eller mørtel. De kan være åbne eller lukkede og give dig mulighed for at få beplantning mellem stenene. 

Støttemure ved AB Anlæg & Belægning ApS
Trapper af AB Anlæg & Belægning ApS

Trapper

Ofte opbygger vi terræntrapper i sammenhæng med støttemure, men vi kan også lave selvstændige trapper, der udligner niveauforskelle i din have på elegant og praktisk vis. Trappens størrelse afhænger af behovet i det pågældende område. Vi kan anlægge trappen med få trin eller med en lang række trin alt afhængigt af den niveauforskel, trappen skal udligne. Trapper kan laves i mange udformninger og materialer, så de bliver et smukt element i din have. Du kan blandt andet vælge en betontrappe eller en trappe med granit, brosten og med fliser som belægning. Med en betontrappe får du en både funktionel, sikker og holdbar trappe. Det vigtigste er, at din nye betontrappe eller anden trappeløsning får et flot udtryk og samtidig har en trinhøjde og trindybde, så trappen fremstår harmonisk og er behagelig at gå på. 

Share by: